Den britiske forfatter, journalist, debattør, provokatør og ikke mindst erklærede ateist Christopher Hitchens er død som følge af kræft i spiserøret. Han blev 62 år.

Af BJARNE NØRUM skriver fra Storbritannien

Til det sidste var Christopher Hitchens en stridsmand.

Blot to dage før hans død natten til i går sendte det britiske magasin New Statesman årets julenummer på gaden. Her er den bærende artikel en samtale mellem Richard Dawkins og Christophers Hitchens. De to ateister omtaler hinanden som ” rytterne i åbenbaringen”, som ifølge Johannes Åbenbaring vil komme på vredens dag.

I samtalen fordømmer Christopher Hitchens blandt andre Moder Teresa.

“Hun prædikede, at fattigdom var en gave fra Gud.

Og hun var af den overbevisning, at kvinder ikke selv skulle have kontrol deres reproduktions-cyclus,” lød det fra forfatteren og journalisten, som ligeledes slog fast, at ordet fascisme i 1930′ erne uden problemer kan erstattes med betegnelsen ” et ekstremt højreorienteret katolsk parti i lande som Italien, Portugal, Spanien, Tjekkiet og Østrig”.

Samtalen fandt sted i bevidstheden af, at den fremskredne kræft i spiserøret var nået til stadie 4. ” Og der findes ikke et stadie 5″.

Christopher Hitchens var afklaret, men ærgerlig over, at livets timeglas løb ud.

” Det fokuserer naturligt ens tanker, når man indser, at ens liv er mere beskåret, end man troede,” fortalte han til BBC efter at have fået konstateret den uhelbredelige kræftsygdom for halvandet år siden. Nyheden om hans sygdom fik flere kristne at gå i forbøn for ham. Noget, han på det bestemteste frabad sig.

Christopher Hitchens har 17 bøger bag sig og er ikke mindst kendt for bogen “Gud er ikke stor – hvordan religion forpester alt” fra 2007, som er den eneste af Hitchens’ bøger, der er oversat til dansk. Det var med den bog, han for alvor blev en af den såkaldte neo-ateismens fyrtårne sammen med netop Richard Dawkins.

Christopher Hitchens blev født i Portsmouth i 1949 og tog sin eksamen fra Oxford i 1970, hvorefter han startede sin karriere som journalist, hvor han viste sine store spændvidde ved både at skrive for alt fra tabloidpressen til litterære magasiner.

Fra starten var han på den yderste venstrefløj og blev arresteret under demonstrationer mod Vietnam-krigen.

Hans kritik af krigen førte til, at han blev smidt ud af det britiske arbejderparti Labour.

Men han bevægede sig gradvist mod højre, og ikke mindst efter han var flyttet til USA, hvor han blev tilknyttet magasinet Vanity Fair. Særligt terrorangrebet på New York 11. september i 2001 virkede som en katalysator, og den tidligere fredsaktivist støttede invasionen af Irak og førte kampagne for genvalget af George W. Bush i 2004. Noget, som førte til beskyldninger om hykleri fra de tidligere venner på venstrefløjen.

Som debattør lagde Christopher Hitchens ikke fingrene imellem, og det var ikke kun religion, han gik i flæsket på. Bill Clinton kaldte han ” en kynisk, selvglad, ærgerrig bølle”. Henry Kissinger omtalte han konsekvent som ” krigsforbyder”.

Hans uforsonlige holdning resulterede også i et brud med broderen Peter Hitchens, der også er journalist og forfatter, men som har holdt fast i sin kristne tro. De blev dog forsonet igen.

I den anden boldgade var Christopher Hitchens en loyal støtte for Salman Rushdie efter fatwaen mod ham. Den sidste hilsen fra Rushdie kom på Twitter.

“Farvel min elskede ven. Et stor stemme er nu tavs. Et stort hjerte stoppet.” I mange mindeord fremhæves, at Christopher Hitchens var en belæst mand med en nærmest fotografisk hukommelse.

Men også, at han levede hårdt.

“Han kunne drikke en flaske whisky, hvor jeg kun kunne klare to glas vin. Alligevel ville han være oppe tidligt næste morgen og skrive perfekte 1000 ord lange artikler,” husker studiekammeraten Denis MacShane, som i dag er medlem af parlamentet for Labour.

En stil, Christopher Hitchens holdt næsten til det sidste.

“Han var en forslugen intellektuel, der var lige så livlig på papiret, som han var i baren. De, som læste ham, følte, de kendte ham. Og de, som kendte ham, var dybt heldige sjæle,” hedder det i et mindeord fra Vanity Fairs redaktør Graydon Carter.

Christopher Hitchens efterlader sig hustruen, Carol Blue, og deres datter, Antonia, samt børnene Alexander og Sophia fra et tidligere ægteskab.

–
Kristeligt Dagblad | 17.12.2011 | 1. sektion | Side 9